Vælg en side

Kaffevagten

Risteriet er drevet af ægte interesse for risteprocessen og
muligheden for at skabe nye smagsoplevelser med karakter.

Hjemmeristet kaffe

Kaffevagten er et lille hobbyristeri i Nordsjælland. Siden 2019 har jeg eksperimenteret med forskellige risteprofiler og blends. Bønnerne importeres fortrinsvis fra Mellemamerika, men også bønner fra Afrika og Asien ristes.

Ristningen

Ristningen foregår på en Cafemino gasrister.
Bønnerne ristest lyst til mellem, og der anvendes primært sorten arabica. Kafferistningen er en varmeproces, der er med til at danne aroma og smag ud af de rå kaffebønner. Hver type kaffe har sine egne unikke karakteristika.

De lysristede bønner opnår de naturlige aromaer højest, på dette tidspunkt i ristningen. De mediumristede bønner har en balanceret og afrundet smag.

Bønner

Kaffevagten byder på forskellige typer bønner. Kaffe smager ikke ens, men har mange forskellige aromaer, karakterer og noter. Der ristes bønner fra Honduras, Peru, Guatemala, Costa Rica og Den Dominikanske Republik, med hver deres egen smag.

Honduras

Bønnerne fra Honduras er kendt for at være mindre syreholdige, og giver samtidig kaffen en utrolig blød og rund body med smag af karamel og chokolade. 

Peru

Bønner fra Peru giver kaffen en skøn, sød og cremet smag. Den er med en god syrlighed og afbalanceret med smag af chokolade.

Costa Rica

Bønnerne dyrkes i næringsrig vulkansk jord i Tarrazú regionen i hvor planterne trives i 1200-2000 m højde. Kaffen er blød og lækker med noter af malt og nødder.

Guatemala

Kaffen fra San Marcos regionen i det vestlige Guatemala er frisk og fyldig. Bønnerne fra kaffeplantagen Nueva Granada dyrkes bæredygtigt – certificeret af Rainforest Alliance.

den dominikanske republik

Kaffen fra Barahona-distriktet har antydninger af frisk tobak og tørret frugt, med en behagelig eftersmag. Sød og delikat hverdagskaffe.

Bestilling

Der modtages i øjeblikket ikke bestillinger, grundet midlertidig pause.